Sociale Medier i undervisningen



Vi havde en bette overvejelse omkring SoMe i undervisningen, og om de hører til dér.  Om de bliver mødt med forbud, ligegyldighed eller refleksivitet. 

Overordnet virker det relativt let af håndtere.  Nej, til mobiltelefoner i undervisningen, med mindre det er undervisningsrelateret (når de koder hjemmesider der skal tilpasses mobil-skærme). 
Ganske som jeg aldrig kunne finde på at tage et opkald i undervisningstiden, forlanger jeg det samme af mine elever. 

Undtagelser, altid undtagelser

Undtagelsen der som bekendt altid bekræfter reglen, - er hvis man venter en vigtig besked omhandlende helbred (ens eget/hvis en i den nære familie er meget syg ), eller et opkald fra en eventuel kommende arbejdsgiver i forbindelse med søgning af læreplads/job. 
Fleksibilitet og gyldige årsager bør gå hånd i hånd, så det ikke bliver for rigidt. Vi har først og fremmest med mennesker at gøre.
Men som udgangspunkt er almindelig dannelse og pli, at man har fokus på undervisningen, og at man ikke forstyrrer ens med-studerende. 


Facebook, bliver hos os brugt som en fælles platform for klassen og underviserne, hvor opgaver bliver lagt ud, generelle beskeder, lidt jokes og i det hele taget informativ interaktion mellem elever og undervisere og mellem elever og elever, - også udenfor skoletiden. Der er absolut også et socialt aspekt i vor brug af Facebook. 

- Så jeg tænker at en pæn blanding er forbud og reflektivitet, men aldrig nogensinde ligegyldighed når det forstyrrer eller trækker fokus væk fra undervisningen. 


Kommentarer

  1. Fine overvejelser over din brug af Facebook og generelt it/SoMe i undervisningen. Husk at koble teorien på - du skriver om forbud, ligegyldighed og refleksivitet - brug Tække og Paulsens model og forhold din til dig. Det giver dig også et grundlag for at kunne brede dine overvejelser lidt længere ud - hvor står du fx læringsteoretisk, når du trækker facebook ind i undervisningen som kommunikationsplatform og platform for interaktion?

    SvarSlet

Send en kommentar